Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/menso.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/menso.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Social media marketing guide - Menso.dk
Marketing

Social media marketing

Din guide til social media marketing

3,5 mio. danskere! Så mange var tilknyttet en facebookprofil i starten af 2015 og tallet bare stiger og stiger. Derfor er det heller ikke så underligt at social media marketing er den helt store nye spiller på banen inden for reklame og marketing. Massevis af aktivitet foregår hver dag på facebook, twitter og lignende. Vi deler viden, interesser, holdninger og synspunkter med venner og bekendte hurtigere og nemmere end nogensinde før. Netop denne udvikling i vores måde at kommunikere på er grundet til at flere og flere større og mindre virksomheder og organisationer vælger at satse stort på de sociale medier som led i deres marketingmodel.

Hvad er social media marketing?

Er betegnelsen ’social media marketing’ ukendt i dine ører? Det er måske meget godt lige at have ridset op, hvad vi overhovedet snakker om, når vi snakker marketing via sociale medier. Social media marketing er en samlet betegnelse for alle de metoder, der er til reklame på de sociale medier. I takt med at flere og flere brugere tilknyttes en profil på det ene eller andet sociale medie er også udviklingen i brugen af social media marketing i fremmarch. Hvad end man er en stor eller lille virksomhed eller organisation er dette redskab til reklame ekstremt effektiv. Det er endda set at nogle spontant opretter en side eller deler et billede på Facebook fordi de har et personligt budskab, de gerne vil ud med og på ganske få dage er ordet spredt til størstedelen af befolkningen. Det er nogle resultater af effektiv networking som man ikke kan lukke øjnene for og som er blevet en fast del af danskernes forståelse af marketing og reklame. Som større eller mindre virksomhed eller organisation har man faktisk nærmest skudt sig selv i foden hvis ikke man vælger at lægge lidt energi i sin sociale medier-strategi. Det er den klar mest effektive måde at skaffe opmærksomhed på sit budskab eller produkt i vores tid. Med de rigtige værktøjer og den rigtige strategi kan man uden tvivl komme til at se hurtige og positive resultater i effekten af ens marketing.

 

Hvordan kommer du og din virksomhed i gang med social media marketing?

Men hvordan griber man det så an hvis man ikke ligefrem er ekspert på de sociale medier og brugen af disse, men har en budskab, en virksomhed eller en organisation man gerne vil have markedsført? Som sagt er det direkte dumt ikke at udnytte de muligheder der ligger i de sociale medier. Og hvis du ikke har så meget erfaring inden for det, så bare rolig. Det er faktisk slet ikke så svært og uoverskueligt som det måske kan lyde. Det allerførste du skal gøre er at du skal gøre klart hvem din målgruppe er. Hvem vil du gerne nå ud til og hvor kunne det i så fald være relevant at lægge sin energi sin marketing på de sociale medier. Vil du gerne ud til det debatterende og videnshungrende segment er Twitter måske der du skal lægge mest energi. Reklamerer du for et produkt eller har et mere følelsesbetonet og altomfattende budskab du vil ud med kan Facebook være det helt rigtige valg. Der findes et hav af forskellige steder for social media marketing er oplagt, så det er bare at starte fra en ende af og finde ud af hvor du og din virksomhed skal lægge tid og kræfter. Læg en strategi for hvordan din marketing skal forløbe. Fordel dine opslag fornuftigt og taktisk smart. Det dummeste man kan gøre er at gå helt amok og dele en masse opslag og links på samme dag lige oveni hinanden. Du skræmmer dine følgere væk på den måde. Samtidig er det dummeste du kan gøre også at opdatere for lidt. Så mister dine følgere også interessen i at følge dit produkt eller din organisation og det kommer til at virke uprofessionelt og uengageret. Find derfor en god balancegang og sørg for at have omkring 3-4 opslag om dagen, hvis du eksempelvis bruger Facebook. Kan du mærke at du mister nogle følgere hvis du skruer op for antallet af opslag, skruer du ned igen indtil du har fundet det perfekte antal opslag, som virkelig kommer til at bære frugt.

 

Din marketing skal være tilpasset et liv på farten

Når du vælger at føre en marketingsstrategi på de sociale medier, er det helt essentielt, at du har forståelse for, hvordan folk bruger de sociale medier. Det, du kommer ud, med skal være kortfattet og skarpt, så det fanger folks interesser, når de laver den rutinemæssige scrolling ned gennem startsiden i jagt på noget nyt og spændende information. Det er vigtigt at opdateringer eller reklamer har pondus og aktualitet, så de får folk til at stoppe op, læse videre og måske blive en fast følger af din virksomhed. Du skal derfor været kort og kontant, hvis du eksempelvis laver opdateringer. Skriv hvad der svarer til tre linjer i selve opdateringen og link så til det produkt du ønsker at sælge eller en uddybende artikel om problemstillingen du ønsker at sætte fokus på. Hvis du har skrevet noget godt og fængende der sælger på den korte plads i opdateringen er der større chance for at din mulige kunde eller støtte klikker ind på linket. Læg dog aldrig blot et link op uden yderligere kommentar fra dig og din virksomhed. Det skaber bare forvirring over hvor du vil hen med det. Det bliver upersonligt og man ser ikke nogen grund til at klikke ind på linket. De sociale medier bliver brugt mere og mere på mobile enheder, som eksempelvis smartphones. Det vil også sige, at man ofte tjekker sin nyhedsside, mens man er på farten. Det er derfor en god idé, hvis du altid har mobilenhederne in mente, når du laver din strategi og dine opslag. Det er vigtigt, at det kan skimmes og som tidligere nævnt fanger interesse på et øjeblik. Teksten skal være kortfattet og skarp og aldrig hav flere budskaber i et opslag.

Hermed skulle du gerne være klar til dine første spæde skridt i dit eksperiment med social media marketing. Det kommer uden tvivl til at være en gevinst for dig og din virksomhed.

 

Video
Next Post

Leave a Reply